Person Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan (1857-1943) wuchs als Pastorensohn in Ostjütland auf. Nach einem abgebrochenen Ingenieursstudium arbeitete er als Heimvolkshochschullehrer und Journalist. 1881 begann er, Erzählungen zu veröffentlichen. Seine Hauptwerke sind die Romane »Das gelobte Land«, »Hans im Glück« und »Totenreich«.

Henrik Pontoppidan (1857-1943) wuchs als Pastorensohn in Ostjütland auf. Nach einem abgebrochenen Ingenieursstudium arbeitete er als Heimvolkshochschullehrer und Journalist. 1881 begann er, Erzählungen zu veröffentlichen. Seine Hauptwerke sind die Romane »Das gelobte Land«, »Hans im Glück« und »Totenreich«.

Henrik Pontoppidan (1857-1943) var en dansk forfatter, der hovedsagelig skrev romaner. Hans tre hovedværker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De Dødes Rige. Pontoppidan kom af en gammel præsteslægt. Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør og siden højskolelærer og forfatter. De bøger Pontoppidan skrev i sin ungdom var stærkt samfundskritiske og levede op til Georg Brandes' parole om at sætte problemer under debat. I forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv? Pontoppidan modtog i 1917 Nobelprisen. Hans romaner og noveller giver et usædvanlig omfattende billede af hans land og tidsalder.